Onsdag den 23. juli 2025
Kronik om Ældrereformen
Kronik om regeringens nye ældrelov og ældrereform
-----
Af Mikkel Meinike
Social - og Sundhedsassistent som arbejder i aftenvagt i hjemmeplejen i Furesø.
Forord
Kronikken er skrevet til Berlingske Tidende og den er indsendt til avisen søndag den 20. juli 2025. Berlinske skrev tilbage tre dage senere at, de ikke ønskede, at bringe kronikken. De gav ikke nogen begrundelse for dette. Jeg har så valgt selv at udgive kronikken på min egen blog. Fordelen ved dette er, at jeg selv har det fulde ejerskab af materialet og at jeg kan dele det som jeg vil. Du må gerne hjælpe med at dele den, hvis du vel at mærke kan lide den.
Forringelse serveret som forbedring
Denne kronik handler om Danmarks nye ældrelov og den tilhørende ældrereform. Den er skrevet af en SOSU-assistent som arbejder i hjemmeplejen i Furesø kommune.
Jeg vil starte med at opridse en scene fra George Orwell's berømte bog 1984. Scene finder sted i kapitel 5 i bogens første trediedel. Kapitlet hedder "Hadets Uge". Bogens hovedperson Winston Smith bor i Oceanien. Oceanien er i bogens første kapitler i krig med Eurasien og allieret med Østasien.
I en central scene i kapitel 5 (Hadets Uge) ændres dette forhold. Østasien bliver nu den allierede og Euroasien bliver fjenden.
Det sker pludseligt og uden nogen forudgående varsling. Midt i en tale som holdes af en repræsentant for den styrende forsamling "inderpartiet", får taleren en seddel stukket i hånden.
Inden for sammen sætning og uden at gøre ophold ændres taleren sin tales indhold, så det nu er Østasiens leder man skal hade hvor det sekunder før var Euroasiens. Hele narrativet ændres på sekunder uden nogen form for forklaring.
Senere i kapitel 9 hvor Winston læser bogen "Oligarkisk kollektivismes teori og praksis" forklares det hvordan denne typer af altomfattende omlægninger gennemføres fra tid til anden i Oceanien for at sikre kontrol over befolkningens bevidsthed og for at fjerne befolkningens egen sans for realiteter så den villigt accepterer de rammer partiet udstikker.
Den 1. juli 2025 trådte regerings ny ældrelov og tilhørende ældrereform i kraft i Danmark og der er rigtig god grund til at nævne uddraget fra Orwell's klassiker i samme ombæring som disse nye tiltag på ældreområdet nævnes.
Min påstand er nemlig, at i begge tilfælde er der tale om en storstilet strukturændring, hvis primære formål er, at manipulere borgernes opfattelse af virkeligheden til det punkt hvor de ikke længere ved hvad der er op og ned og vil modtage hvad der reelt er en forringelse, som om det var en forbedring.
Selvstyre, men på den statsstyrede måde
Hvis man ønskede at give mere lokal selvstyre i ældreplejen så kunne man jo gøre det ved, at lade kommunerne have mere frie tøjler til at indrette sig, som de nu synes det fungerer bedst. Det er dog ikke det der lægges op til i regeringens nye reform.
Vi skal have selvstyrende teams, men det skal være på den statsstyrede måde. Der indføres en "one - size - fits - all - model" hvor alle kommuner skal omlægge deres hjemmepleje efter samme skabelon. Princippet er det samme som vi kender fra de kommunistiske Kooperativer i Rusland og Kina. Det er selvstyrende enheder, men deres selvstyrer gælder kun i det omfang og på den måde, som staten har bestemt.
Ikke et minut mere til de basale plejeopgaver.
Regeringen lover sammen med den nye reform, at give et varigt årligt løft på 1 milliard kroner til ældrepleje.
Ud over det årlige løft på 1 milliard kroner er der afsat 2,5 milliarder kroner i perioden 2024-2027 til omlægningen. Ingen af disse penge går til, at give flere minutter til de konkrete opgaver i hjemmeplejen, faktisk er det min vurdering, at reformen vil fører til markant færre minutter til de basale pleje -og hjælpeopgaver. Det mener jeg med baggrund i hvad jeg har observeret i min konkrete hverdag og på baggrund af hvad jeg har kunnet læse mig frem til i deofficielle tekster, som beskriver reformen.
Men hvad er det så egentligt for et løft regeringen vil give?
Der gives i en årrække årligt 2,5 milliarder til selve omlægningsprocessen, men også det faste årlige løft på én milliard er øremærket til en ændret tilgang med mere udredning, mere rehabilitering og mindre af grundydelsen hjælp og pleje.
Omlægningen er dyr og krævende ligesom i Orwell's bog. En omlægning som sørger for at alle bliver godt og grundigt rundtossede og har masser at bruge tid på. Det gamle indhold skal hældes på nye flasker, som ser flotte ud, men den som har et vågent øje vil opdage, at der faktisk er mindre reelt indhold i de nye flasker end der var i de gamle.
Afbureaukratisering
Afbureaukratisering hedder en af de centrale paroler i den nye reform. Afbureaukratisering lyder godt. Vi vil alle gerne af med unødigt bureaukrati så vi kan bruge tiden på de ting som virkeligt betyder noget. Også her kan vi dog med fordel skele til Orwell's bog og her lærer, at begreber ikke altid dækker over det som man uidelbart skulle tro. I Orwell's bog dækker de fleste begreber over det modsatte af det man skulle tro. Fænomenet kaldes i bogen "dobbelt tale" og "dobbelttænkning".
Afbureaukratiseringen i den nye ældre reform er langt fra så rosenrød som man skulle tro. Reformen afsætter ressourcer til, at reducere dokumentationen og styrke medarbejdernes faglige autonomi, fx gennem træning og nye arbejdsprocesser. I praksis oplever vi i hjemmeplejen dette ved at dygtige administrative medarbejdere som hidtil har taget telefoner og sørget for det logistiske fungerede afvikles og overgår i udekørende opgaver. De logistiske opgaver som disse mennesker udførte lægges nu i stedet i hænderne på det udekørende personale.
God planlægning kræver et specialiseret overblik og et godt kendskab til personale og beboere i hele området. Disse kompetencer har det udekørende personale ikke. Det udekørende personale skal altså nu klarer det, som dygtige specialiserede medarbejdere tidligere gjorde og de skal vel at mærke gøre det samtidig med at de køre rundt og skal klare deres primære opgaver nemlig pleje og hjælp til borgerne. Resultatet af denne "afbureaukratisering" er et ringere serviceniveau og medarbejdere der oven ideres hidtidige opgaver nu skal løse opgaver, som tidligere blev varetaget af specialiseret personale.
Den reducerede dokumentationsmængde, som reformen taler om klares på præcist samme måde. Man fjerner simpelthen den tid i skemaet, som var sat af til dokumentation og fortæller, at dokumentationstiden nu er overflødiggjort på grund af de strukturelle ændringer og det øgede selvstyrer... Øh hvordan det? Har vi ikke i lige så høj grad som tidligere brug for en deling af skriftelige informationer og observationer vedrørende den løbende udvikling i borgerens situation?
Gamle kaniner op af hatten
Man har i udarbejdelsen af loven og reformen trukket et par gamle kaniner op af hatten. Den ene hedder "rehabilitering", den anden hedder "velfærdsteknologi"
Begge disse koncepter har været centrale elementer i sundheds -og pleje sektoren de sidste 25 år. Begge elementer repræsenterer en drøm om at vi kan mindske behovet for konkret praktisk pleje og hjælp til mennesker og erstatte den selvhjælp.
Rehabiliteringstanken repræsenterer en idé om, at man kan erstatte behovet for varig hjælp med en kort, opgraderende indsats hvorefter borgeren selv skal varetage opgaven/opgaverne.
Den drøm er afprøvet i forskellige varianter igennem de seneste 25 år og den fungerer ikke i praksis. De fleste borger forstår ikke konceptet. Først for de meget hjælp i en tid. Dernæst fjernes hjæpen igen i forventning om, at de nu kan klarer sig med mindre eller slet ingen hjælp, hvilket meget sjældent (læs aldrig) er tilfældet.
Når det kommer til velfærdsteknologi afsætter reformen 555,4 millioner kr. fra 2024-2027 til velfærdsteknologi, som del af rehabiliteringstanken.
Ja men lad os da endeligt give nogletech-virksomheder nogle flere skattekroner så ældre mennesker fx, kan få en iPad på hjul, som de sandsynligvis hverken bryder sig om eller kan se meningen i. Den ender nok med, at samle støv i et hjørne af stuen, men så må vi da håbe at robotstøvsugeren i det mindste kan finde den og støve den af.
Drømme om at erstatte menneskelig kontakt med velfærdsteknologi er gammel og velafprøvet og resultaterne har ikke været gode. Spørgsmålet er hvorfor vi egentligt har så travlt med at afskaffe den menneskelige kontakt i ældreplejen?
Som det fremgår giver jeg ikke meget for regeringens nye ældrelov og ældrereform. Jeg mener det er en forringelse forklædt, som en forbedring og at den har ganske meget til fælles med den tidligere refererede scene fra bogen 1984.
