Sideoversigt
Brug menupunkterne til at komme til den tilsvarende overskrift på siden
Hvad er Borgere For en Bedre Hjemmepleje?
Der er tre hjørnesten i BFBH.
1. Samfundet forringer løbende kvaliteteten af den offentlige hjemmepleje. Igennem de seneste 20 år er hjemmeplejen blevet nedskåret og reduceret. Er det en natur lov at samfundet skal yde en ringere og ringere service over for borgernde? Er der en nedre grænse for besparelserne eller fortsætter det bare ind til der slet ikke er nogen hjemmepleje tilbage?
2. Regeringens nye ældrelov Folketinget har vedtaget en ny ældrelov som skal træde i kraft 1 juli 2025. En ny lov som præcenteres som en forbedring og det hedder sig at der varigt skal afsættes flere penge til ældreplejen. For os der står som personale ser det dog ud til at være lige det modsatte, men er i gang med. Der er blevet sat turbo på besparelserne og det virker mere som en sminkeopration, end en reel forbedring.
3. Vildledningne af befolkningen. Dette punkt er relateret til det foregående punkt, den omtalte "sminke" frem for reelle forbedringer. Jeg har en klar oplevelse at befolkningen misledes af de flotte formålserklæringer i den nye ældrelov. Det er meget muligt der tilføres flere penge, men det ser ikke ud til at de penge bliver tilført der hvor der reelt kommer borgerne til gode.
Hvem er initiativtageren til BFBH
Initiativtageren til BFBH er mig Mikkel Meinike Nielsen. Jeg arbejder som SOSU-assistent i Furesø kommune og er også valgt som medarbejderrepræsentant i aftenvagten samme sted. Igennem de seneste 7 år har jeg engageret mig meget i politisk/aktivistisk arbejde. Der er her ikke tale om en partipolitisk arbejde, men i stedet et ønske om, at inddrage borgere mere direkte i samfundsdebat.
Det er som om vores samfund er tiltagende fremmedgjort, mekaniseret og strømlignet.
De sociale medier har givet nogle nye muligheder for folkeligt engagemen og folkelig mobilisering.
Jeg har i de senere år arbejdet netop med en kombinationen af små lokale fysiske samlinger og internettets mulighedder for at nå bredt ud.
Økonomien i Furesø
De aggressive besparelser vi som personale oplev i hjemmeplejen i Furesø fik mig til at kigge nærmere på budgettet for ældreområdet i kommunen.
Jeg ville prøve at finde årsagen til at der skulle spares så aggressivt. Til min store overraskelse kunne jeg ikke finde nogen fyldestgørende forklaring ved at kigge i budgetterne.
Budgetrammen for 2024 indeholder en en lille øgning af budgettet i forhold til året før for at tage højde for et forventet lidt højre udgiftniveau på grund af den demografiske udvikling. Det ser helt fornuftigt ud og der er ikke noget der indikere behov for aggressive nedskæringer på ældreområdet.
I august 2024 sendte Furesø kommune et sparreudspil i hørering. For 2025 gælder det for ældreområdet, at ud af et budget på 675,3 mio. kr. er der besparelses- og effektiviseringsforslag for samlet 7,7 mio. kr.
Kommunen sendte foreslag til hvordan disse besparelser skulle findes og det så ud til at de besparelser der ville lande på hjemmeplejens primære opgaver var ubetydelige.
Alt i alt så det ud til at hjemmeplejen i store træk ville kunne tilbyde borgerne den samme service som den havde gjort året for inden.
Dette stod dog i stærk kontrast til hvad vi oplevede i praksis. Vi oplevede en tiltagende aggressiv sparepolitik. Der blev indledt et klapjagt på uudnyttet tid og den tid vi tildelt til besøgende af borgerne blev løbende beskåret. Der blev sat flere og flere besøg ind på ruterne hos den enkelte medarbejder. Samtidig blev der skåret i planlægningen. Der var ikke længere personale til at tage telefoner og organisere arbejdet hvilket gav store frustration og mindsket effektivitet.
Vi oplevede markante forringelser samtidig med at vi kunne se at budgetterne ikke retfærdiggjorde behovet for disse forringelser.
Der var noget som ikke passede sammen. Endnu mere selvmodsigende og utilfredstillende blev det med indførelsen af regeringens nye ældrelov. Vi blev fortalt at den nye ældrelov skulle tilføre området midler. At den skulle give mere medindflydelse, selvbestemmelse og medinddragelse til borgerne og samtidig kunne vi se at det modsatte gjorde sig gældende. Vi oplevede mindre hjælp til borgerne, øget tempo, kortere besøg flere panikløsninger, flere opsigelser og dermed mindre kontinuitet og tryghed for borgerne.
Dette misforhold vil vi gerne have en drøftelse af med vores medborgere om, for det virker ikke som om vi får noget brugbart ud af, at forsøge at drøfte det med vores folkevalgte politikkere.
Links vedrørende Furesøs økonomi
Fakta om økonomi på ældreomraadet i Furesø kommune
Furesø kommune står overfor at finde besparelser på op til 75 millioner kroner
Furesø Kommune - Budget 2024-2027 - Generelle budgetbemærkninger
Manipulation med almenbefolkningen
En af grundtankerne bag BFBH er at borgerne ikke informeres korrekt om økonomiske, demografiske og samfundsmæssige forhold. At myndighedder systematisk manipulerer med deres informationer til borgerne.
Denne systematiske vildledning er et slags pædagogisk værktøj for myndigheddetne. En måde at få borgere til at acceptere de forhold som myndighederne stiller dem i udsigt.
Når myndighedder manipulere med befolkningens sker det ofte ved at der frammanes et trusselsbillede. Befolkningen acceptere forringelserne, fordi det ser ud som om de er nødvændige for at imødegå truslen.
En anden typisk måde at manipulere befolkningen på er ved at lave en strukturændring. Man fortæller borgerne at den nye struktur vil indeholde store forbedringer, men i virkeligheden er det ikke andet end nye etiketter på de gamle flasker.
Håbet er at BFBH kan være med til at rejse et folkeligt modspil til de evindelige besparelser og forringelser som vi ser udfolde sig i vores samfund og mod den fordrejning af virkeligheden som bruges til at begrunde dem.
Begrundelser for behov for effektivisering
Når politikere, medier og eksperter skal forklare hvorfor der er behov for at spare og effektivisere i ældreplejen er det som oftest den demografiske udvikling der henvises til. Det hedder sig at vi står midt i en samfundsudvikling hvor der bliver flere og flere ældre i forhold til yngre. Det skulle betyde færre i den arbejdsdygtige alder til at betale for dem som går på pension og det skulle betyde flere ældre med gradvist aftagende funktionsniveau, som har brug for pleje. Altså et øget plejebehov og indskrænkede ressourcer til at yde pleje. Den primære årsag til denne udvikling skulle være at vi bliver ældre og ældre samtid med at der fødes færre børn. Det er let at se at dette er en risikabel samfundsudvikling og at vi på baggrund af en sådan samfundsudvikling har behov for at effektivisere og om muligt automatisere dele af hjemmeplejen for at kunne følge med. Men er denne samfundsudvikling overhovedet reel. Bliver vi ældre og ældre? Bliver der flere og flere plejekrævende ældre? Bliver ældreplejen i danmark løbende mere resursekrævende? Lad os prøve at kigge på det.Til at starte med kan vi kigge på antallet af mennesker som er 100 år og derover. I 1994 var der ca. 800 af dem i dag (2025) er der ca. 1250. På den ene side er det tydeligt at ste at vi har en stigning på mere end en trediedel og det må jo kaldes en eksplosiv stigning. På den anden side er det også klart at i et samfund med næsten 6 millioner indbygger betyder det meget lidt om der er 450 mere flere på 100 år eller derover end der var 30 år forinden.
I samme periode er middelleve alderen steget med en seks, syv år. Det lyder af meget, men jeg vil påstå at det overhovedet ikke gør nogen forskel i et samfundsøkonomisk perspektiv.De mennesker som lever længere er også sunde og raske længere og pensionsalderen er løbende blevet justeret.
Jeg vil prøve at illustrere min påstand med nogle grafer fra Danmarks statistik.
Du finder den animerede graf jeg har brugt her
Her er tre grafiske fremstillinger af aldersfordelingen i samfundet. En fra 2000 en fra 2025 og så en fremskrevet for 2050. Det interessante her er at proportionerne i stor træk er de samme for de 3 forskellige perioder. Grafen har en let V-form hvor den yngre generation er lidt mindre end den forige og V-formen fortsætter op til omkring 60 - 70 årsalderen hvor den begyder at aftage ind mod 100 hvor den forsvinder.
Der er virkelig ingen markant forskydning. Ballancen mellem ældre og yngre samfundet er stort set stabil.
Det kunne altså tyde på at ideen om at vores system bliver sat under pres fordi forholdet mellem ældre og yngre forrykkes er forkert, men hvordan forholder det sig så med ideen om at samfundet bruger flere og flere timer/resourcer på ældreomsorgen.
Det forholder sig sådan at dette gør vi ikke. Faktisk har det samlede timeforbrug i hjemmeplejen været støt nedadgående gennem de seneste 20 år. Selvom der kan registreres en signifikant vækst af borger tildeles hjemmepleje så gives der samlet set færre hjemmepleje timer til borgerne, hvilket altså betyder at den enkelt borger for meget mindre hjemmepleje og en typisk hjemmehjælper har væsentligt flere, væsentligt kortere besøg i løbet af en vagt. Samfundet med andre ord skruet op for tempoet ved samlebåndet i hjemmeplejen.
Vi har i dag i Danmark en billiger hjemmepleje end vi havde for tyve år siden, hvis vi modregner stigninger i priser og lønninger.
Artikler om - Flere Ældre Mindre Hjemmehjælp
Flere Ældre Mindre Hjemmehjælp
Problemerne ved den nye ældrelov
Regeringen har udarbejdet en ældrelov som træder i kræft den 1 juli 2025.
Jeg vil her prøvet illustrere de problemer jeg ser ved den nye lov ved at sammenligne den nye love med udskæring af en kage.
Det første problem ved den nye ældrelov er at den bygger på en forestilling om at man kan få mere kage ud af at skære kagen anderledes. Sagen er jo bare at lige meget hvordan vi skære kagen så vil mængden af kage være den samme.
Det andet problem er at der sidder nogle meget dygtige "kageskærere" ude i hjemmeplejen. De ved præcist hvordan kagen skal skæres så det passede bedst til modtagerne. Nogle vil have et lille stykke, nogle kan spise et stort stykke. Nogle bryder sig ikke om glasur, andre kan ikke lide chokolade og så videre. Alt det ved de gode "kageskærere" så de kan skære kagen på en måde så modtagerne kan få det stykke der bedst passede til dem og så man dermed får den bedst mulige fordeling af kagen.
Den nye ældrelov bygger på en forestilling om, at hvis man inddeler kagen i lige store bidder og holder faste i den inddeling så vil den rette underinddeling af kagen automatisk indfinde sig ud fra et selvorganiseringsprincip. I virkeligheden er det lige omvendt. Den rigide inddeling fjerner fleksibilitet og tilpasningsmuligheder, forhindre optimal fordeling og giver store mulighedder for at personalet kommer op at skændes om hvordan kagen bør skæres.
Den nye ældrelov satser på pynt frem for kage. Der bruges ressourcer på pynt, glasur og fine inskriptioner udenpå kagen. Problemet er, at det bliver kagen hverken større eller bedre af.
Uddybende forklaring:
Den nye ældrelov bygger på en forestilling om at man ved at inddele et større hjemmeplejeområdet i en række mindre selvstyrende enheder kan få mere tid, ro, stabilitet og nærvær omkring borgen. Man mener at inddelingen i selvorganiserede enheder vil øge kontinuitet og forsimple planlægningen. Det lyder jo i og for sig også rigtigt. Mindre grupper af personale centreret om et mindre antal borgere giver mere stabilitet og ro. Det ville muligvis også være rigtigt, hvis man samtidig markant hævede personalemængden og timeforbruget så der var rigelig med tid til rådighed indenfor hver af de selvstyrende enheder til at løse logistiske problemer, tage telefoner og koordinere opgaverne.
Det er her det store problem ligger begravet.
Politikerne har udformet loven ud fra den fejlagtige forestilling at inddelingen i mindre selvstyrende enheder vil øge effektiviteten. Altså at man med inddelingerne på magisk vis kan nedbringe de logistiske opgaver og få mere tid til borgerne uden at ansætte mere personale og øge timeforbruget.
Intet kunne være mere forkert.
Hvis man vil skabe effektivitet så skal man gøre lige det modsatte. Man skal have dygtigt administrativt personale siddende på kontoret både dag og aften. Det administrative personale har overblik over hele området og de kan tage telefoner og koordinere og de kan trække personalet fra et område til et andet hvis det er nødvendig. Det administrative personale har specialiserede kompetencer og overblik som gør at de meget lettere kan løse logistiske opgaver og få arbejdet til at flyde bedst muligt ude i marken.
Opsummering:
Den nye ældre lov bygger således på nogle fejlagtige forestillinger. Man tror at man kan øge effektiviteten ved at lave mindre selvstyrende enheder, men i praksis forholder det sig omvendt. Man sænker effektiviteten markant ved at lave mindre selvstyrende enheder og det ser ikke ud til man er indstillet på tilfører flere timer til at kompensere for den tabte effektivitet. De tilførte ressourcer bruges ikke på en at øge personale mængden og timeforbruget til fordel for borgerne, men i stedet til en storstilet strukturændring som skal se ud som om den er til fordel for både borgere og personale selvom den i virkeligheden ikke er det.
BFBH - links
BFBH - forside Kronik bragt i Jyllands Posten 26. 10. 2024 Artikel bragt i Frederiksborgs Amts Avis 18. 3. 2025 
